Schildt - Nabe-Nielsen

Fra ord til andet.

Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde -

Turen rundt om Svogerslev sø og Buesø langs Kornerup å blev afbrudt af et ophold på den trækfærge, der ved egen hjælp og motor fragter den vandrende sikkert over den brede å.

I åen voksede der gule åkander, der ikke kan prale med sin størrelse overfor den hvide, men sagtens med dens skønhed. Ved sin side havde den de smukkeste brudelys.

Marken, vi vandrede på tilhørte Hesselbjerggård. (Det navn minder mig om min barndoms somre i Skive på farfars gård i Hesselbjerg, hvor jeg lærte at svømme i en å, der mindede om denne i Kornerup, og hvor køerne, som her på stedet, dovent tyggede drøv i træers skygge. Tyren var i dagens hede heldigvis lige så doven som kalve og køer.)

Jeg lærer lidt hver gang, jeg vandrer sammen med Lone Kjelstrup, og glemmer navnene på blomsterne til næste år. Men nogle fæstner sig, som f.eks prikbladet perikon, som jeg nu har hjembragt og leveret tilstrækkelig af, så julesnapsen til niecen, Lisbeth Rasmussen Juel er sikret, hvis det skulle lykkes hende at komme frem i år.

Vi talte taknemmeligt om sommerens skønhed, vemodigt om dens flygtighed.
Som pant på Paradiset bærer vi sommeren med os fra barndommens ubekymrede leg og første svømmetag i Edens Have

- som erindringens håb gennem vinterens frost og kulde

- som opstanden tro i forårets første "vinter-tisser"

- og som nyudsprungen kærlighed i den lysegrønne bøgeskov suppleret med en gratis grøn koncert.

Så:

hvor skal vi da vel frydes ved
l glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!

 

 

 

 

 


Vallø Slotspark. 1. juni 2021

Vallø slotspark er en lise for sjælen. Det er som om de store, gamle træer, der fylder den flotte have, sætter en beroligende stemning i sindet. Kastanjetræerne står med de smukkeste lys, den røde kastanje matcher i farven med rosa syrener og rødtjørn. Og så så vi duetræet med sine smukke blade og blomster. Aldrig hørt om før, aldrig set.

Frøerne gav koncert i alle søerne. Svanen hyggede omkring sine 8 svællinger, og blishønen kaldte på sine fire. Spøjs-løg duftede og bar frugter, og den ægte kastanje er imponerende stor. Tak for turen.

Et træ i smukt forfald. Et af naturens kunstværker.

Spøjs løg. Frugten kan tilsættes eddike. Stængler og blade bruges til pesto med svag hvidlægssmag.


Bidstrup skovene. 25. maj 2021

Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror.

DMI og YR havde truet med 20 mm regn, men vi vovede os afsted mod Bidstrupskoven for at finde orkideer i smuldmosen og kildemosen.

Vi kom, vi så, og vi holdt vejet, da vi opdagede smuldmosen fyldt af tyndakset gøgeurt.(Orchis mascula) stå som små, ranke, lilla lys I det grønne græs.

Frøerne kvækkede lystigt, gøgen kukkede og en enlig nattergal fuldendte den grønne koncert.

I Kildemosen stod engblommer ved siden af den yndige engkarse. Og Majgøgeurten, der er knapt så høj, men har smukke plettede blade, piblede frem i den våde, våde eng.

Vildest var, at man midt i al denne skønhed finder en lille kødædende plante, Almindelig Vibefedt.

Tak til Lone Kjelstrup for guidning gennem endnu en dejlig tur. Der ikke var så lang I kilometer, og ikke kunne skyndes igennem, fordi vi skulle hoppe fra tue til tue, hvis ikke sokkerne skulle blive for våde.

Regnen kom. Men først, da vi skulle have frokost i det grønne. Endnu en gang var vi heldige med vejret og kunne takke for, at vi ikke havde ladet os skræmme af vejrudsigten.

Tyndakset gøgeurt.

Majgøgeurt

Engkarse

Engblommer danser med engkarse.

 Alm. Vibefedt. Kødædende.


Klosterskoven. Pinsedag den 23. maj 2021

Fo' ajle di små blomster dæ' dov æ' te' i år,
å fovle, de æ' ette te' å se'e,
så fin å frisk å faver som bø'eskovi står,
dæ' te hår je' ajler før set le'e,
o hvo' je ve'er ø'et hen, je ser så sære tej,
de løvter så fo'u'erle' here'e i mit sej.
Je' mærker iår,
i Danmark æ' de vår, -
de løvter så fo'u'erle here'e i mit sej,
naturen æ' fo'a're, e'er je' ha' vårren blej.

Guldnælde

Engnellikerod

En tur I Klosterskoven sammen med Henning Nabe-Nielsen efter en pinsegudstjeneste - med dejlige pinsesalmer, der nu må synges med på, et flot postludium skabt til lejligheden af kirkens dygtige organist, Kristian Due Marstal over pinsesalmen:I al sin glans, nu stråler solen - fik solen til at skinne i sjælen og sindet luftet.

En gudstjeneste pinsedag uden nadver, er for mig som en klar suppe uden boller. Men på vejen til Klosterskoven hørte vi radioens gudstjeneste fra Roskilde Domkirke. Her sang man som korvers efter nadveren min yndlingssalme over alle: min Jesus lad mit hjerte få. Salmen endte og ender med ordene: Før så mig arme synder hjem
med din retfærdighed
til dit det ny Jerusalem,
til al din herlighed!

Just, som koret havde sunget om hjemkomsten til det nye Jerusalem brød GPS en ind og sagde: drej ad første vej til højre!
Så ved jeg det.

Skovmærker.

Skoven er fyldt med årstidens blomster, hvor fladstjernen afløser anemonen og kodriveren synger på sidste vers. Engnellikeroden danser I al sin ynde med dagpragtstjernen. Krybende læbeløs kysser guldnælder.
Og fuglene giver grøn koncert, nu hvor alt andet er aflyst.

De' æ' som fovletoner, je' ka' høre på mi' vej;
de hele æ' fo'a're, e'er å a' de' æ' mej.

Kodriver.