Troens spring

Mel:
Birgitte Frandsen og Peter Lindbæk.

Kære Gud, jeg beder Dig
vend mig om, vis mig den vej
jeg skal gå, om jeg en gang
kan nå hjem til englesang.

Lad mig slippe, hvad jeg har.
Lad mig tro, Du er min far.
Lad mig satse alt på Dig,
opgi´, hvad der binder mig

til en verden fuld af gru
uden mening, hører Du
tag min vilje, giv mig tro
lad den vokse, lad den gro.

Glem Du alt, hvad jeg forbrød,
lad mig spise af Dit brød.
Lad mig skue Dig på jord
i en blomst, et dækket bord

i en solklar junidag,
i min næste- syg og svag.
Bær mit liv, nu springer jeg
opgi´r, hvad der binder mig.

keSn-n1990

Du spiller en rolle. En diakonisalme.

Mel: De nære ting
Birgitte Frandsen og Peter Lindbæk

1)
Du spiller en rolle på denne planet.
For du er Guds barn, både elsket og set.
Gud kalder på alle. På store og små.
Til kamp mod den død, der gør livsglæden grå.

2)
Gud kaldte på Kristus Han banede vej
i livet og døden. For dig og for mig.
Din udgang og indgang bevarer Han, som
stod op af de døde. Lod graven stå tom.

3)
Det spiller en rolle, om du spiller med.
Om du er til gavn eller om til fortræd.
Den brik i det puslespil, der kun går op
om du er til stede med sjæl, sind og krop.

4)
Den dråbe i ørknen, der blomstrer og gror.
Om du møder verden med kærlige ord.
Den stilhed i stuen, der rummer et savn,
som vover at hviske den savnedes navn.

5)
Som vover at bede for livet, der gror,
og så for det liv, der forlader vor jord.
Som vover at håbe på trods af den dom,
som verden af vise den bryder sig om.

6)
Så spil du din rolle på netop dit sted.
Vær solen, der varmer det bundfrosne bed.
Ræk hånden til den, der slog hånden af dig.
Og smil til den triste, der faldt på din vej.

7)
Ræk hånden til den, der har masser af tid.
Og stands den, der drukner i møder og flid.
For vid at den tid, som du giver i dag,
er fyldt af den evighed, som ligger bag.

8)
Din rolle er givet. Gå ind i det nu
der kalder dig frem på den bane, som du
får lagt for din fod, uden tøven og trygt.
Lad fremtiden hvile hos Gud uden frygt.

keSn-n 2005

Der findes en dyrebar rose

Mel:
Egil Hovland 
Birgitte Frandsen og Peter Lindbæk.

1)
Der findes en dyrebar rose
om blomstrer og blomstrer igen.
Den trodser hver frostnat på jorden
og kan aldrig visne hen.

2)
Den blomstrer ved foden af Sinai
for Moses med flammende ild.
Den brændende busk var Guds løfte
om frelse, til verden vild!

3)
Den blomstrer i Betlehems vinter.
Den blomstrer i Nazareths vår.
Den blomstrer som flammer i torne
i Golgatas åbne sår.

4)
Den blomstrer fremdeles i verden
og dufter af sommer til trøst
for alle som bøjes af smerten
i jordlivets nøgne høst.

5)
Å brændende rose som blomstrer
i kulde og smerte og savn!
Å hellige tegn her på jorden!
Guds kærlighed er dens navn.

Svein Ellingsen.

Oversættelse.2012/2020 Karen Elise Schildt Nabe-Nielsen

Kan du udholde mørket

Kan du udholde mørket
og tvivlen og kulden,
til lyset vil kysse
din tro op af mulden?

Kan du udholde striden
og angsten og sukket,
til freden er vundet
og savnet er lukket?

Kan du udholde stumhed
og vente på stunden,
da Ånden vil lægge
dig lovsang i munden?

Kan du udholde Advent
til Advent er omme,
til solopgangstimen
da Kristus vil komme?

Til Hans og Kirsten
Julen 1957

Med ønsket om en god jul
for jer alle med tak for 1957

Søllinge- Advent 1957
Ellen og Johannes.