Landet bag hav
Landet bag hav
Børn leder efter et land, som ingen kender, men som de tror findes, fordi de savner det.
Bjarne Reuter.
Landet bag hav,
bag død og bag grav,
viste sig for os, og mørket det tav.
Det fødtes i tiden.
Det fandt en favn,
og verden har siden
haft navn for sit savn.
Landet bag hav,
bag død og bag grav,
begyndte at bløde,
besøgte de døde,
for siden at rejse sig op af sin grav,
da døden var bundet, og mørket det tav.
Han vendte tilbage,
til evige dage,
og jorden har sunget den sang lige siden,
der handler om evigheds indtog i tiden.
Landet bag hav,
bag død og bag grav
gav lyset tilbage
til mørke dage.
Gav mund og mæle
til menneskesjæle,
der leved´ med savn
og drømme om Landet uden navn.
Nu var de sat ind i
det Lands symfoni.
nu kendte de tonen,
de greb mikrofonen
og sang med én stemme
om Landet derhjemme,
hvor tiden står stille
for stor og for lille,
hvor barnet det leger,
det tumler, det peger
på edderkoppen sikken en
med lille hoved og lange ben,
Hvor ingen skændes og ingen skilles,
hvor længslen efter lykken stilles.
Om Landet derhjemme
de sang med én stemme
og så med ét, at jordens stue
var favnet og farvet af Himlenes bue.
At landet derhjemme
det lånte stemme
til at påstå Livet
midt i døden,
til at tro på Landet,
selv i nøden.
For Landet bag hav
uden død, uden grav
gav genlyd til mange,
der før var de bange.
Gav håb til dem uden,
de så gennem ruden.
de løftedes af
et løfte derfra.
For midt i tiden
gav Gud os viden
om Landet bag hav
uden død, uden grav
KENN1989