Schildt - Nabe-Nielsen

Mel: Befal du dine veje

Forhistorie:
Helbredelsen af den blinde ved Jeriko

Lukas 18 v35  Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. v36  Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. v37  De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« v38  Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« v39  De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« v40  Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: v41  »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« v42  Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« v43  Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

1)
På vej mod hovedstaden,
Jerusalem, der gik
en masse folk på gaden,
som efter stedets skik
sku´ fejre påskefesten
i gode venners lag.
Man fejrede for resten
Gudsfolkets frihedsdag.

2)
Og midt i mængdens mylder
gik Jesus Krist, Guds søn.
Han sagde: ”Den I hylder
får snart en røvers løn.
Den fest, som I nu fejrer
skal ende med min død.
Husk blot, at Gud han sejrer.
Jeg opstår i mit kød.”
***

3)
En tigger sad på gaden,
hans syn var ødelagt.
Han hørte festballaden
og alt, hvad der blev sagt.
Han spurgte: ”Hvem er manden,
der drager her forbi?”
”Guds søn, og ingen anden”,
var svaret, man ku´ gi´.

4)
De hørte alle råbet:
”Forbarm dig, Davids søn.
Forbarm dig. Svar på håbet,
der vover denne bøn.
Udfri mig af mit fængsel.
Befri min bundne krop.
Vær du mit lys. Min længsel.
Løs mørkets lænke op.”

5)
Han gentog hele bønnen,
for han var ligeglad.
Han tigged´ om, at Sønnen
vi´ se ham, som han sad.
Han ønsked´ kun at mødes
af Kærlighedens Ånd.
Han ønsked´ kun at fødes
igen ved Livets hånd.
***

6)
Hans ønske blev besvaret.
Han fik sit syn igen.
Og Jesus stod forklaret
for ham, som Gud og ven.
Han fejred´ påskefesten
i gode venners lag.
Man fejrede for resten
Gudsfolkets frihedsdag.

7)
Den frihed, som Han skænker
os alle påskedag,
er mørket lagt i lænker,
en evig solskinsdag.
Her rækker Gud os hånden
og rejser sjælen op.
Berørt af Helligånden
får kærligheden krop!

8)
De øjne, der var blinde,
får atter lov at se
det lys, der blev til minde
i mørkets barske ve.
Et minde om at livet
engang var smukt og godt.
Et minde, der var givet
i barndomslandets slot.

9)
Han åbner Havens låge
og lukker lyset ind,
bag øjenlågets tåge
på den, der før var blind.
I Jesu-dåbens dråbe,
som gæst ved Herrens bord,
får blinde lov at håbe,
på underet på jord:

10)
At legen i Guds have
er legen her på jord,
en leg imellem grave,
fordi vi tror hans ord.
At Haven den er åben,
og vi går ud og ind.
Genfødt i barnedåben,
bespist på sjæl og sind.

KeSn-n…2000/2020

1)
Skal vi græde eller le?
Skal vi sørge eller danse?
Hvem forventer vi at se?
Hvem kan holde dødens skanse?
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

2)
Vi skal græde, vi skal le
Vi skal sørge, vi skal danse.
Vi forventer jo at se,
Ham der holder dødens skanse.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

3)
Ingen hån og ingen spot,
ingen pine kan ham standse.
Han, der rider, ved jo godt,
Han er mål for dødens lanse.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

4)
Vejen til Jerusalem,
på et æsel vel at mærke,
er et mareridt for den,
der kun holder på den stærke.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand

5)
Hos den svage slår Han lejr.
Ydmygheden fandt sin lige. 
Jesu dødsgang blev vor sejr
over dødens kongerige.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

6)
Gravens sten er hel og støbt
væltet fra, og til vor glæde
bag gardinet, ligger svøbt
fosterhindens linnedklæde.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

7)
Palmesøndags mareridt
får med påskemorgen ende.
Ud af graven, skridt for skridt
rider Han fra livets fjende.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

8)
Livet rækker Han igen,
som en morgen fuld af nåde,
til hver dødsdømt mand og ven.
Nattens angst forgår som gåde.
Jesus rider ind i hjertet
på forjættelsernes land.
Jesus rider uforfærdet
som en meget modig mand.

KeSn-n 2020
Hvis denne salme synges, kan man undlade at synge omkvædet med.

En Langfredagssalme

Mel. Befal du dine veje.

1)
Gud, sig det, når mit hjerte,
er såret, tungt og trist.
Og sig det, når min smerte
vil kvæle livets gnist.
Ja, sig det, når jeg ikke
kan finde vejen frem.
Så sig, at der vil ligge
et åbent barndomshjem.

2)
Så sig, at jeg skal være
med Dig i Paradis,
Ja sig, at Du vil bære
mig gennem livsforlis
Og sig det midt i sorgen,
Langfredag har sin tid.
Gud sig, at påskemorgen
vil male dagen hvid!

3)
Velsign mig som den røver,
der angrede og bad.
Og gå med mig blandt løver,
som pønser kun på mad.
Velsign mig midt i striden
for liv og kærlighed.
Velsign, i modgangstiden,
mig med Dit ord, til fred.

4)
Velsignet være Fader
med Søn og Helligånd.
Tak, at Du alt forlader
kun for at række hånd
til alle dem, der møder
en fredag lang, som Du.
Til hjerterne, der bløder,
fordi de gik itu.

KeSn-n 2006