Schildt - Nabe-Nielsen

Fra ord til andet.

Lejlighedssange

Velkomstsang til Karen Elise og Hennings sølvbryllup

Velkommen.
(mel: stakkels Hanne)

Femogtyve år er gået.
Femogtyve år er nået,
på den rejse, der blev givet
os som fælles her i livet.
Som hinandens rejsefælle,
ville skæbnen det tilfælde,
at vi sammen skulle dele
med – og modgang – ja det hele.


Sammen har vi grædt og grinet.
Sammen sovet, sammenklinet.
Sammen, som hinandens krykke.
Sammen om et mesterstykke.
Sammen, derfor, bedt om kræfter.
Sammen takket for herefter,
hvad vi fik i bryllupsgave,
som en pant fra Edens have.


Uden torne, smertelige,
ingen roser, kan vi sige!
Medgangs lys i modgangs mørke,
tænders gnidsel, frost og tørke,
blev til stjernestunders under,
som vi undrende begrunder
i det lys, som uden lige,
rammer os fra himmerige.

KENN 

 



Hennings sang til KE

Karen Elises fødselsdag. 60 år

Mel.: Min Amanda ..

1)

Første gang jeg spotted Kar´n Elise
Sad hun på studenternes cafe.
Fik lidt vand og medbragt brød at spise,
o
g lidt røgtobak, - det ku´ jeg se.
Hun var netop kommet hjem fra turen
til det store, sorte Afrika.
Skøn, men træt af overflodskulturen
mangled et projekt at ta´sig af.
Ku´ man bryde ind i jomfruburet,
gi´ et stop, og sige pænt goddag?

2)

Jeg var stærkt forvirret, let fordrukken,
tænk, at det blev mig, du valgte ud.
Det var stort at være foretrukken,
endnu større da du blev min brud.
Du fik bugt med mange små uvaner
og fik skabt et trygt og gæstfrit hjem.
Du er stærkere end nogen aner,
og snart myldred det med unger frem,
De blev værnet af en løvemoder
mod den verden, som kan være slem.

3)

Der kom gang i sogn og menigheden
da du flyttede til Snoldelev,
og det skyldes – skønt du er beskeden –
at du knokled. Præstegården blev
til et hjem for os og mange flere,
der blir´ hygget , danset, grædt og leet,
og du styrer og organiserer
ingen mug og fnug bli´r overset,
først når du til fulde kan levere
rum til glæden, er din vilje sket.

4)

Fuld af energi og fart på livet
skal vi fejre at du bliver tres.
Som kaptajn du styrer kirkeskibet,
danner midtpunkt i familjens kreds.
For et øjeblik sat af og rystet,
men beredt og fortsat klar til kamp.
Amazoner ofrer gerne brystet
for at kunne slås for fulde damp.
Jeg er håbefuld og fuldt fortrøstet:
du vil vinde denne jakobskamp.

5)

Ung er den med mere frem- end for-tid,
Men hvor har du gjort vor fortid rig!
Skønt vi ikke længere er vårkid
gør du stadig dagen lykkelig.
Du fik aldrig reddet kontinentet,
men til gengæld fik du reddet mig,
og fik dannet  glædesfundamentet
for  de mennesker, som omgi´r dig.
Så det stop, jeg gav, blev rigt forrentet:
det var lavet af Forglemmigej.

Henning Nabe-Nielsen 13.08.2012